Vilkår og betingelser
Handels- og sponsoreringsbetingelser
Via www.sponsorløb.dk udbyder Hinge I/S en platform til oprettelse og administration af sponsorløb til fordel for velgørenhedsorganisationer eller private formål. Hinge I/S stiller alene platformen til rådighed og opfordrer ikke til donationer. Indsamlinger oprettet via platformen anses som offentlige og kræver forudgående godkendelse fra Indsamlingsnævnet. Indsamlinger gennemføres på vegne af den modtager, som arrangøren har valgt, og sker i henhold til nærværende vilkår og betingelser.
Indsamling
På www.sponsorløb.dk kan arrangører oprette sponsorløb til fordel for velgørenhedsorganisationer eller private formål, forudsat at indsamlingen på forhånd er godkendt af Indsamlingsnævnet, og Hinge I/S kræver dokumentation for denne godkendelse ved oprettelsen.
Hinge I/S stiller alene platformen til rådighed og kan ikke ændre den angivne modtager eller formålet med indsamlingen. Hinge I/S fører ikke kontrol med eller garanterer for anvendelsen af de indsamlede midler.
Donationer ydes til den af arrangøren angivne modtager på baggrund af den godkendte indsamling. Udbetaling af indsamlede midler sker alene til den konto, der fremgår af den godkendte indsamling hos Indsamlingsnævnet.
Hvis en deltager udgår, overføres sponsoraterne automatisk til deltagergruppens gennemsnitlige antal gennemførte kilometer.
Servicegebyr og betalingskortgebyr
Hinge I/S opkræver, medmindre andet er aftalt med arrangøren, et servicegebyr på 4,50 % af det indsamlede beløb inkl. moms. Derudover pålægges betalingsudbyderens gældende gebyr pr. transaktion. Betalinger håndteres af Stripe, og de til enhver tid gældende gebyrer fremgår af Stripes officielle prisliste. Eventuelle tillæg, herunder for udenlandske kort eller valutaveksling, følger ligeledes Stripes gældende vilkår. Alle betalingsgebyrer er angivet ekskl. moms.
Betalingskort
Ved betaling kan der anvendes almindelige betalingskort og -løsninger, herunder Visa, Mastercard, Apple Pay, Google Pay og MobilePay.
Sikkerhed ved betaling via Hinge I/S
Betalinger på www.sponsorløb.dk håndteres af Stripe. Kortoplysninger behandles og opbevares af denne betalingsudbyder, og Hinge I/S har ikke adgang til fulde kortdata. Betalingsløsningen er PCI-DSS-compliant, og al kommunikation vedrørende betaling og kortdata er krypteret.
Fortrydelsesret og uautoriseret brug af betalingskort
Når et sponsorat er gennemført, er betalingen som udgangspunkt endelig, medmindre sponsoren benytter sin 14 dages fortrydelsesret eller der foreligger uautoriseret brug af betalingskort. Ved mistanke om misbrug skal sponsoren straks kontakte sin kortudsteder.
Hvis en betaling er gennemført ved en fejl, vil Hinge I/S søge at annullere betalingen, hvis dette er muligt. Ellers gennemføres en tilbageførsel eller kredittransaktion via betalingsudbyderen Stripe. Hinge I/S håndterer berettigede indsigelser i samarbejde med betalingsudbyder og indløser.
Personlige informationer og registreringspolitik
Hinge I/S behandler personoplysninger med det formål at administrere sponsorløb og gennemføre betalinger. Oplysninger kan videregives til den valgte modtager af indsamlingen samt til relevante myndigheder, herunder Skattestyrelsen, hvis dette er nødvendigt eller følger af lovgivning.
Oplysninger videregives ikke til tredjemand uden samtykke, medmindre dette er nødvendigt for gennemførelsen af indsamlingen eller følger af lovgivning. Oplysninger opbevares så længe det er nødvendigt for formålet og for at overholde gældende bogføringsregler.
Brugere har ret til indsigt i samt berigtigelse eller sletning af deres oplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning.
Ansvarsbegrænsning
Hinge I/S stiller alene platformen www.sponsorløb.dk til rådighed og har ikke mulighed for at kontrollere eller overvåge velgørenhedsorganisationers eller private formåls anvendelse af indsamlede midler.
Hinge I/S er derfor ikke ansvarlig for direkte eller indirekte tab, der måtte opstå i forbindelse med brugen af platformen eller som følge af donationer. Sponsorer opfordres til alene at støtte formål, de har tillid til.
Lovgivning
En indsamling må først iværksættes, når Indsamlingsnævnet har givet tilladelse hertil, jf. indsamlingslovens § 3, stk. 1. Det følger endvidere af § 3, stk. 4, at Hinge I/S skal sikre, at indsamlinger oprettet på platformen har den nødvendige tilladelse. Der kan derfor kun oprettes sponsorløb på www.sponsorløb.dk, når dokumentation for godkendelse foreligger.
Hinge I/S rådgiver ikke om lovgivning vedrørende indsamlinger. For vejledning henvises til Civilstyrelsen eller Indsamlingsnævnet.
Varemærker
Domænet www.sponsorløb.dk samt tilknyttede kendetegn tilhører Hinge I/S og må ikke anvendes af andre uden forudgående skriftligt samtykke fra Hinge I/S.
Copyright
Alt indhold på www.sponsorløb.dk tilhører Hinge I/S eller dets licensgivere og må ikke kopieres, distribueres eller anvendes uden forudgående skriftligt samtykke fra Hinge I/S, medmindre andet følger af ufravigelig lovgivning.
Ekskludering af indsamling
Hinge I/S forbeholder sig ret til til enhver tid at suspendere eller fjerne et sponsorløb fra platformen, hvis det vurderes nødvendigt.
I sådanne tilfælde vil indbetalte beløb, så vidt muligt, blive tilbagebetalt til de relevante sponsorer via betalingsudbyderen Stripe.
Forbehold
Hinge I/S tager forbehold for trykfejl, afgifts- og valutaændringer, tekniske fejl, systemfejl samt øvrige fejl og mangler på www.sponsorløb.dk.