Charityrun//virtueltløb - Mariager Efterskole

01-05-2020

             

Fredag den 1. maj løber vi sammen, hver for sig i den gode sags tjeneste. Klokken 15:30 starter vi en halv times fælles opvarmning. Og klokken 16:00 skyder vi en times online sponsorløb i gang.

Flere efterskoler har i påskeferien samlet tøj ind til nogle, som er ekstra hårdt ramt i denne tid. Pengene fra dette sponsorløb skal sikre, at tøjet kan komme frem til de hårdt ramte familier i Ukraine. Pengene samles ind i samarbejde med Mission Uden Grænser. Transportudgifterne skal først og fremmest dækkes. Derudover ønsker vi at sende et yderligere beløb til familierne. Vi ønsker at gøre en forskel, og håber at få DIG med.

Du kan sponsorere en valgfri løber eller den gennemsnitlige præstation med hurtig og nem betaling her på siden.

Hvis du selv ønsker at deltage i løbet, foregår tilmeldingen via dette link: kortlink.dk/25prs

Du kan vælge din egen rute, lige så den passer dig. Du har en time til at løbe/gå, så langt du kan. Du skal blot dokumentere med løbe ur- eller valgfri app via en mail, som bliver tilsendt til dig på dagen. Der er rig mulighed for at lægge billeder fra din tur på Facebook eller Instagram med hashtagget: #sammengørvienforskel

Undervejs kan du lytte med på vores live-podcast, der vil skabe stemning på din tur, hvor du også vil høre fra udvalgte løbere.

Lad os stå sammen om en meningsfyldt dag med et større formål!

 

Dette løb er arrangeret og udført af Lederskabsfeltet fra Akademiet, Mariager efterskole i samarbejde med Mission Uden Grænser.

For henvendelse kontakt Løbsarrangør